Ungarn tvinger Wilbek til at ændre OL-plan
Men ungarerne er sprunget fra aftalen, og derfor må håndboldlandstræneren ændre sine OL-forberedelser.
- Vi kommer til at træne i stedet, og så må vi se, om vi kan få et par andre træningskampe på plads, ellers står den bare på træning, siger Wilbek, der har svært ved at finde andre træningsmodstandere i slutningen af juni og starten af juli.
- Vi har arbejdet på de indre linjer for at få noget andet stablet på benene, og det er ikke lykkedes. Men jeg har det sådan, at det ikke skal være det, der afgør, om vi lykkes til OL.
Straks da Ungarn kvalificerede sig til legene i London, henvendte Dansk Håndbold Forbund (DHF) sig til ungarerne for at forhøre sig om to træningskampe den 30. juni og 1. juli.
- De svarede dagen efter, at det ville de gerne. 14 dage efter fik vi så en mail om, at de ikke ville komme forbi alligevel, fortæller Wilbek.
- Der er ikke så mange andre træningsmodstandere at tage af. I den periode er det kun de hold, der har kvalificeret sig til OL, som ikke holder ferie, så det passede godt med Ungarn. Der var ikke andre, forklarer landstræneren.
OL i London åbner den 27. juli og slutter den 12. august.
/ritzau/
Ulrik Wilbek havde planlagt at varme op til sommerens OL i London med to testkampe mod Ungarn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned