Ungarns stjernespiller er blevet klar til dansk VM-møde
Laszlo Nagy (th.) er kommet sig over sin ankelskade og er igen at finde i Ungarns VM-trup. Arkivfoto. Foto: AP/Boglarka Bodnar
AP/Boglarka Bodnar
Laszlo Nagy er kommet sig over sin skade, og han er atter at finde i truppen til kampen mod Danmark.
Den ungarske stjernespiller Laszlo Nagy er klar efter sin skade og træder igen ind i Ungarns trup forud for kampen mod Danmark ved håndbold-VM søndag.
Det Internationale Håndboldforbund (IHF) skriver på sin hjemmeside, at Ungarns landstræner, Xavi Sabate, har brugt sin anden og sidste udskiftning ved VM på at hive Nagy tilbage i truppen.
Dermed undgår Danmark altså ikke Ungarns største stjerne, når de to mandskaber tørner sammen søndag klokken 16 i ottendedelsfinalen ved VM.
Nagy afløser sin holdkammerat fra klubben Veszprem Peter Gulyas, som nåede at bidrage med seks scoringer på seks forsøg i gruppekampene mod Chile, Saudi-Arabien og Hviderusland.
Højreback Laszlo Nagy er ubetinget Ungarns største navn, og der har været spekuleret voldsomt i, hvorvidt han ville blive klar til mødet med Danmark.
Han pådrog sig en ankelskade i den første VM-kamp mod Tyskland.
Om han er på 100 procent, kan kun tiden vise, men i hvert fald er han nu spilleberettiget til søndagens kamp.
Danmark kan dog glæde sig over, at Ungarn ligesom de øvrige konkurrenter hidtil har givet grønt lys til, at René Toft Hansen kan spille med sin ellers ulovlige albueskinne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned