Efter en flot indledende runde har Ungarn tabt pusten ved EM i håndbold i Serbien. Tirsdag aften blev det til det andet nederlag ud af to mulige i mellemrunden, da Slovenien vandt med 32-30.
Dermed forpassede ungarerne den sidste chance for at spille sig i semifinalen, og det står allerede inden sidste spillerunde klart, at det bliver Spanien og Kroatien, der går videre fra mellemrundegruppe B.
Hvor Spanien selv kvalificerede sig med en sejr tirsdag eftermiddag, profiterede kroaterne af ungarernes nederlag.
Kroaterne har - efter deres flotte sejr over Frankrig tidligere tirsdag aften - seks point. Kun Slovenien kan nu nå samme pointtal, men de har tabt til Kroatien i de to holds indbyrdes kamp i indledende runde og er dermed uden chancer for at gå videre.
Ungarn markerede sig ellers som indledende rundes store overraskelse, da de ikke bare spillede uafgjort med giganter som Rusland og Spanien, men tilmed besejrede de franske verdensmestre.
Men de præstationer har øjensynligt kostet for mange kræfter, for ungarerne har ikke kunnet holde niveauet i mellemrunden.
Først blev det til et klart nederlag til Island, og heller ikke da holdet mod Slovenien havde en sidste chance for at bevare semifinalehåbet, kunne man finde de afgørende ressourcer frem.
Ungarn førte 1-0, men det var den eneste føring, holdet havde i de 60 minutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker