Ungdoms-OL: Kristoffer Hari var langt fra medalje
Sprinteren Kristoffer Hari, der spås store chancer for at blive en af fremtidens danske atletikstjerner, blev lørdag nummer fem på 100 meteren ved ungdoms-OL.
Den 16-årige dansker kom lidt langsomt ud af startblokken i kinesiske Nanjing og formåede ikke at indhente de lidt hurtigere konkurrenter.
Hurtigst var den jævnaldrende Sydney Siame fra Zambia. Siame vandt guld i tiden 10,56 sekunder, mens japaneren Kenta Oshima blev toer - kun 1/100 sekund efter den zambiske vinder.
17-årige Trae Williams fra Australien fulgte også godt med og blev treer i tiden 10,60 sekunder.
Kristoffer Haris finaletid lød på 10,80 sekunder, hvilket er et godt stykke fra danskerens personlige rekord på 10,37 sekunder. Det rakte alligevel til en delt femteplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde