De forsvarende mestre fra Brasilien spillede sig natten til torsdag dansk tid videre til kvartfinalerne ved de sydamerikanske mesterskaber, Copa America, med en sejr på 4-2 over et hårdt kæmpende Ecuador-hold.
Brasilien, der har skuffet i de to hidtidige gruppekampe, skulle mindst sikre sig et uafgjort resultat, hvis pladsen i kvartfinalerne skulle sikres, og derfor hvilede der på forhånd et stort pres på det unge mandskab.
Holdet kunne dog ryste en del af presset af sig allerede efter en halv times spil, da Milan-angriberen Pato headede holdet foran.
Op til scoringen havde den brasilianske fronttrio med Milan-duoen Pato og Robinho samt det ombejlede, 19-årige stjernefrø Neymar kombineret sig frem til flere chancer, og med 1-0 målet troede de fleste på stadion, at kampen ville være lukket.
Men meget karakteristisk for det brasilianske landsholds præstationer ved mesterskaberne, kan man aldrig vide sig sikker.
Og det lykkedes derfor også Ecuador-angriberen Caicedo - endda to gange -at udligne de brasilianske føringer.
Med sit andet mål i kampen udlignede han den scoring, som Neymar satte ind kort inde i anden halvleg efter en følt stikning fra den elegante brasilianske 10'er Ganso.
Ved 2-2 i anden halvleg kunne kampen i realiteten gå begge veje, men igen viste de unge frontløbere Pato og Neymar deres skarphed.
Med et mål hver lukkede de kampen endegyldigt, og kun mangel på skarphed gjorde, at sejren ikke blev større.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde