Han lavede en bogey på andet hul, men siden har den blot 21-årige amerikanske golfspiller Rickie Fowler spillet fejlfrit ved PGA-turneringen Memorial Tournament.
Det betyder, at han inden sidste runde ligger i spidsen af feltet, tre slag foran de nærmeste forfølgere. Vinder Fowler turneringen, vil det være hans første sejr på PGA Touren.
Tiger Woods, der har vundet Memorial-turneringen fire gange tidligere, kan ikke følge med Fowler. Han er ti slag fra stortalentet, efter at det lørdag blandt andet blev til en dobbeltbogey på 10. hul.
Woods kan dog trøste sig med, at førstepladsen på verdensranglisten trods alt ikke er i fare i denne omgang. Efter at have holdt en lang turneringspause er US Masters-vinderen Phil Mickelson ellers kommet tæt på Woods, men med otte slag op til den førende Fowler er chancen for en sejr til Mickelson minimal.
Spillet måtte afbrydes i seks timer undervejs i tredje runde på grund af regnvejr. Det lod Ricky Barnes sig dog ikke forstyrre af. Med en runde i 62 slag - ti slag under par - satte amerikaneren banerekord og rykkede fra 25.-pladsen og op på en delt andenplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde