Ungt talent sørger for smal Juventus-sejr hos Lecce
Juventus-spilleren Nicolo Fagioli (til højre) blev uvant målscorer i 1-0-sejren ude over Lecce lørdag aften. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Lecces midtbanespiller Morten Hjulmand ramte stolpen til slut mod Juventus, som endte med at vinde 1-0.
Juventus har kæmpet hele sæsonen med resultaterne og spillet på banen.
Lørdag aften havde Juventus igen problemer, men det lykkedes alligevel at hente tre point.
Det blev til en kneben sejr til Juventus på 1-0 ude mod Lecce i den bedste italienske fodboldrække, Serie A.
Med sejren er Juventus lige nu nummer syv i tabellen med 22 point efter 12 kampe.
Det enlige mål blev sat ind af indskiftede Nicolo Fagioli, som leverede et drømmemål efter 73 minutter.
Den 21-årige midtbanespiller sparkede bolden op i det fjerneste målhjørne til stor jubel for udeholdets spillere.
Det kunne dog nemt være gået galt for Juventus i slutminutterne, da Lecces midtbanespiller Morten Hjulmand ramte stolpen på et fladt langskud.
Den danske anfører ærgrede sig over den forspildte mulighed, men det var dog en god afslutning.
Juventus, der var ramt af et hav af skader, holdt stand til slut trods et stort Lecce-pres. Dermed tog Torino-mandskabet den tredje sejr i træk i ligaen.
Tidligere lørdag vandt Napoli med 4-0 hjemme over Sassuolo. Sejren betyder, at Napoli topper Serie A med 32 point efter 12 kampe. AC Milan er nummer to med 26 point for en kamp færre.
Angriberen Victor Osimhen scorede hattrick i kampen, mens Khvicha Kvaratskhelia kom på tavlen en enkelt gang for Napoli.
Inter fortsatte sin optur med holdets sjette sejr i syv kampe i oktober, da holdet hjemme bankede Sampdoria 3-0. Den sejr sender Inter op på femtepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker