United banker kriseramte Stoke med tre pragtmål
Romelu Lukaku scorede til 3-0 i mandagens United-opvisning mod Stoke. Foto: Reuters/Andrew Yates
Reuters/Andrew Yates
Antonio Valencia, Anthony Martial og Romelu Lukaku lynede hver en enkelt gang, da Stoke blev slået 3-0.
Manchester United halede mandag tre point ind på Manchester Citys førerhold i Premier League.
På hjemmebane vandt manager Jose Mourinhos mandskab med 3-0 over kriseramte Stoke.
Værternes højreback Antonio Valencia åbnede med et pragtmål efter ni minutter i sit comeback efter en måneds skadespause. Fra kanten af straffesparksfeltet hamrede han bolden ind ved stolpen til 1-0.
Få minutter før pausen viste Paul Pogba fornemt overblik, da han fra kanten lagde bolden ind på midten til en umarkeret Anthony Martial. Endnu en gang blev bolden sat ind tæt på målhjørnet.
20 minutter før slutfløjt blev bolden lagt ind i feltet til Romelu Lukaku, der med tre forsvarere omkring sig sugede bolden til sig og smækkede den i mål til 3-0.
Dermed fik Stoke det fjerde nederlag i træk - inkluderende en nedtur mod Coventry fra den fjerdebedste række i FA Cuppen.
Tidligere på måneden blev Mark Hughes fyret som manager i Stoke, og der forestår et større redningsarbejde for Paul Lambert, der tidligere på mandagen blev præsenteret som afløser for Hughes.
I United er stemningen noget bedre efter et par dage, hvor resultaterne er gået klubbens vej.
Søndag tabte Premier Leagues suveræne førerhold Manchester City med 3-4 på udebane til Liverpool, og mandagens sejr betyder derfor, at United henter tre point ind på topholdet.
Citys forspring skrumpede derfor ind til 12 point med 15 spillerunder tilbage af sæsonen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker