United: Ferguson får ikke længere intensiv behandling
Alex Ferguson er i bedring efter sin operaton for en hjerneblødning. Det meddeler Manchester United onsdag. Foto: Reuters/Andrew Boyers
Reuters/Andrew Boyers
Efter sin hjerneblødning er Alex Ferguson fortsat indlagt, men han behøver ikke længere intensiv behandling.
Managerlegenden Alex Ferguson er i klar bedring.
Onsdag meddeler Manchester United på sin hjemmeside, at Ferguson ikke længere har brug for intensiv behandling, efter at han er blevet opereret for en hjerneblødning.
- Sir Alex har ikke længere brug for intensiv behandling, men han vil fortsætte sin genoptræning som indlagt.
- Hans familie har været overvældet af omfanget af støtten og ønsker om god bedring, men familien ønsker fortsat at have privatlivet i fred, da det vil være vitalt i det næste skridt i genoptræningen, skriver Manchester United.
Den 76-årige skotte blev akut opereret for en hjerneblødning lørdag, men allerede mandag var den tidligere Manchester United-manager i stand til at sidde op og tale med familie og venner.
Det skrev avisen Daily Mail.
Alex Ferguson stod i spidsen for United fra 1986 til 2013, og i den periode vandt han 13 engelske mesterskaber og fem FA Cup-titler med klubben.
Han vandt også Liga Cuppen fire gange og Champions League to gange med United.
Forinden var han manager i blandt andre skotske Aberdeen, hvor han også vandt flere mesterskaber og pokaltitler, ligesom at han en enkelt gang vandt en europæisk titel med Aberdeen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned