Manchester United har gode chancer for at spille sig videre til kvartfinalerne i Champions League.
Med 0-0 onsdag aften i Marseille må manager Alex Ferguson mandskab betegnes som storfavoritter inden returkampen i Manchester om tre uger.
De to mandskaber forsøgte med hårdt spil at holde hinanden på et minimum af chancer i en trist affære, hvor United var tættest på sejren.
Darren Fletcher fik således Marseille-keeper Steve Mandanda til at strække sig ud i fuld længde med et hårdt skudforsøg, der faldt i forbindelse med et engelsk frispark i begyndelsen af kampen.
Meget mere blev det ikke til for United, der i lange perioder blev presset langt tilbage på banen.
Marseille forsøgte sig med spil over kanterne med langt mere idérigdom end United, men det meste endte alligevel i knaldhårde engelske tacklinger.
I anden halvleg fik hjemmeholdet et særdeles stort spilovertag, og der var flere gange optræk til en Marseille-scoring, når bolden blev sendt ind foran mål. Men hver gang manglede en mand, der kunne sparke bolden i mål.
Der er returopgør i Manchester den 15. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned