United-flop tæt på historisk skidt Premier League-start
Sunderland-manager David Moyes er under pres i bunden af Premier League, hvor holdet lørdag kan overtage rekorden for den værste sæsonstart efter ti spillerunder fra Manchester City. Foto: AP/Andrew Matthews
AP/Andrew Matthews
Den tidligere United-boss David Moyes styrer mod historisk elendig sæsonstart i Premier League med Sunderland.
David Moyes har de senere år ikke haft den store succes som toptræner.
For to år siden blev Moyes fyret som manager i Manchester United, da han ikke formåede at løfte arven efter legenden Alex Ferguson i den engelske storklub.
Efter endnu en fyring sidste år i spanske Real Sociedad er den nu gal igen.
Den 53-årige skotte, der er tilbage som manager i Premier League hos bundholdet Sunderland, kæmper lørdag for at afværge den værste sæsonstart i ligaens historie.
Sunderland har blot to point efter de første ni spillerunder i Premier League, og målscoren lyder på minus ti.
Hvis Sunderland taber lørdagens hjemmekamp mod topholdet Arsenal med tre mål eller mere, vil Sunderland overtage rekorden for den værste sæsonstart fra Manchester City efter ti spillerunder. Det skriver Sky Sports.
I 1995/96-sæsonen havde Manchester City to point efter ti kampe og en målscore på minus 12. City endte dengang med at rykke ud af Englands bedste fodboldrække.
David Moyes overtog i sommer jobbet i Sunderland efter Sam Allardyce, der blev hyret af Det Engelske Fodboldforbund (FA) som landstræner. Sidenhen er Allardyce blevet fyret.
Fra 2002 til 2013 havde Moyes stor succes som manager for Everton, som skotten fik etableret på niveauet lige under de bedste klubber i Premier League.
Det solide arbejde i Everton betød, at Manchester United tilbød ham en kontrakt af seks års varighed. Efter mindre end et år var Moyes færdig.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde