Mens Manchester City bare vinder og vinder uden tilsyneladende at besvære sig mere end nødvendigt, er det anderledes krævende for Manchester United at følge med i den engelske mesterskabskamp.
United vandt dog 1-0 ude over Swansea lørdag aften, men det holdt igen hårdt for manager Alex Fergusons hold at sikre sig de tre point.
Det er tredje runde i træk, at United med hiv og sving vinder en 1-0-sejr, og holdet er dermed fortsat fem point efter Manchester City, der indtager førstepladsen i Premier League.
Der skulle da også et forsvarskoks til, da United allerede efter 10 minutter kom foran.
Veteranen Ryan Giggs fangede en sløset Swansea-aflevering og fandt Javier Hernández i feltet, og mexicaneren skulle bare sætte indersiden på bolden, og så stod der 1-0.
Kampen var meget jævnbyrdig, og Swansea var i store dele af kampen både bedre og mere farlige end Manchester United, der havde svært ved at få rytme ind i sit spil.
De walisiske oprykkere fik ikke skabt tilpas store chancer foran United-målet, hvor Alex Ferguson havde foretrukket David De Gea frem for Anders Lindegaard, og så tog United igen tre point trods skidt spil.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde