Ferguson og hans tropper kan dog næppe forvente at få det lige så nemt i de næste ni Premier League-opgør, som de fik det mod et helt modløst Wolverhampton-mandskab, der mødte frem med den selvtillid, man får efter kun én sejr i de seneste 14 kampe.
Hjemme på Molineux virkede Wolves næsten skræmt fra første fløjt, og da de efter en halv halvleg endelig fik samlet sig, fik de omgående et nyt slag i ansigtet, da gæsternes Jonny Evans udnyttede håbløst forsvarsspil af hjemmeholdet til at bringe United i front.
Dermed var tonen slået an, og hvis der fortsat var et strejf af tvivl om kampens udfald, blev den fjernet, da Wolverhamptons Roland Zubar i en helt ufarlig situation kastede sig hovedløst ind i en tackling af Javier Hernández og blev smidt ud med sin anden advarsel.
Wolves gjorde det dermed nærmest umuligt for sig selv at hente overraskende, men meget nødvendige point i bundkampen.
Da Antonio Valencia og Danny Welbeck med få minutters mellemrum gjorde det til 2-0 og 3-0 for mesterskabskandidaterne, var den ulige kamp afgjort, allerede da spillerne traskede til pause.
Javier Hernández øgede til 4-0 kort efter pausen, da han - præcis som Evans ved den første scoring - fik lov at stå helt umarkeret fem meter fra mål efter et hjørnespark, og samme spiller gjorde det senere til 5-0.
Wolverhampton har nu en målscore på 0-12 i de seneste tre kampe og managerskiftet fra Mick McCarthy til Terry Connor har bestemt ikke gjort tingene bedre i den betrængte bundklub.
Den form for hovedpine har man ikke i Manchester, hvor det i stedet handler om at sikre sig mesterskabet efter en mislykket sæson i de europæiske turneringer. Med sejren er United fire point foran rivalerne fra Manchester City, der dog har en kamp til gode.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde