Det er ikke kun i kampen om det engelske mesterskab, at Manchester United ser ud til at give Chelsea baghjul.
Det samme kan sagtens blive tilfældet i Champions League oven på de to klubbers første opgør i turneringens kvartfinale.
Her skabte Manchester-holdet sig et glimrende udgangspunkt ved at vinde 1-0 på Chelseas hjemmebane i London.
Absolut ikke et ufortjent udfald af kampen, hvor der ellers var lagt op til, at Chelsea skulle kaste alle kræfter ind i bestræbelserne på at vinde den prestigefylde turnering med Premier League-titlen uden for umiddelbar rækkevidde.
Det stod nemlig hurtigt klart, at det ville blive en aften med United i fin kontrol. Chelseas rygende engagement med en hyppigt peptalkende Didier Drogba i spidsen blev således afløst af vildrede.
Ikke mindst efter, at United scorede det vigtige udebanemål efter knap 25 minutter.
En hårdtarbejdende Wayne Rooney satte sidste fod på bolden, efter at Ryan Giggs havde udnyttet, at Chelseas højreback, José Bosingwa, gik fejl af en lang bold.
United-veteranen rykkede til baglinjen og fandt Wayne Rooney i fri position foran mål. Den chance missede angriberen ikke.
Chelsea forsøgte sig herefter med et lettere ustruktureret pres i håb om at gentage kunststykket fra klubbernes seneste opgør i Premier League. Her kom London-holdet også bagud 0-1, men fik vendt kampen og vandt 2-1.
Sådan skulle det ikke gå onsdag aften. Drogba var tæt på ved et par lejligheder, og Chelsea kunne med rette have fået et straffespark i dommerens tillægstid, da Ramires blev fældet i United-feltet.
Der er returopgør i Manchester på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde