United henter 19-årig angriber i Monaco
Manchester United er tæt på at underskrive en kontrakt med Monacos franske angriber Anthony Martial.
Monacos franske landsholdsangriber Anthony Martial er meget tæt på et skifte til den engelske fodboldklub Manchester United.
Det franske fodboldforbund (FFF) og landstræner Didier Deschamps har mandag givet Martial tilladelse til at forlade landsholdslejren og rejse til Manchester for at underskrive en kontrakt.
- Han spurgte Didier Deschamps om tilladelse til at rejse til England for at skrive under på en kontrakt med Manchester United.
- På grund af de exceptionelle omstændigheder har landstræneren givet spilleren lov til at rejse, forklarer det franske fodboldforbund.
Britiske medier skriver, at United har budt 36 millioner pund (369 millioner kroner) for Martial, som scorede ni mål i 35 kampe i den bedste franske fodboldrække i sidste sæson.
Martial har endnu sin debut på landsholdet til gode, men Deschamps udtog i sidste uge talentet til de kommende venskabskampe mod Portugal i Lissabon og Serbien i Bordeaux.
I 2013 skiftede Martial fra Lyon til Monaco. Han har spillet på alle ungdomslandshold tidligere i karrieren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned