United henter smal EL-sejr i Beograd
Anthony Martial scorede Uniteds enlige mål i 1-0-sejren ude over Dynamo Kiev i Europa League torsdag. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
Manchester United slog ude Partizan Beograd i Europa League og topper sin gruppe efter tre kampe.
Manchester United leverer ingen målfester i Europa League indtil videre i denne sæson.
Torsdag var den engelske storklub på besøg i Serbien, og her blev Partizan Beograd besejret 1-0 på Anthony Martials scoring på et straffespark kort før pausen.
Dermed topper United gruppe L med syv point efter tre runder. Alkmaar, Partizan Beograd og Astana følger efter med henholdsvis fem, fire og nul point.
Briterne har tidligere i turneringen slået Astana hjemme knebent med 1-0 og spillet 0-0 ude mod Alkmaar.
United-manager Ole Gunnar Solskjær havde et par unge spillere med fra start og gav debut til 18-årige James Garner på midtbanen, mens 19-årige Brandon Williams spillede i venstre forsvarsside.
Sergio Romero afløste skadede David De Gea i United-målet.
Jesse Lingard ramte træværket efter 37 minutter, da opgøret stadig var uden mål, og den kunst var hjemmeholdet ikke sen til at kopiere.
Tre minutter efter drejede Umar Sadiq således bolden uden for Romeros rækkevidde, men her hjalp også træværket United.
Få minutter senere blev Brandon Williams så nedlagt i feltet, og der var ingen tvivl om straffesparket, som Anthony Martial udnyttede til at bringe United foran 1-0.
Anden halvleg bød ikke på mål, og dermed kunne United rejse hjem med tre point.
Feyenoord var uden skadede Nicolai Jørgensen i 0-2-nederlaget ude mod Young Boys. Hollænderne er sidst i gruppen med tre point efter FC Porto og Rangers, der spillede 1-1.
Træner Jess Thorup og belgiske Gent fik 2-2 hjemme mod tyske Wolfsburg efter en udligning langt inde i tillægstiden. Begge hold har fem point i toppen af gruppe I.
AS Roma så længe ud til at besejre Borussia Mönchengladbach, men topholdet i Bundesligaen fik udlignet til slutresultatet 1-1 på et straffespark i tillægstiden.
Gladbach ligger dog stadig sidst i gruppen, men nåede op på to point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker