United hiver sin stærke klubmand ind igen
Den tidligere midtbanespiller Nicky Butt skal lede Manchester Uniteds ungdomsakademi i fremtiden.
Den store engelske fodboldklub Manchester United har tradition for at bruge sine tidligere spillere på forskellige lederposter.
Nu har klubben ansat sin tidligere midtbanespiller Nicky Butt som leder af klubbens ungdomsakademi som en del af en ungdomsafdeling, der gennemgår store ændringer for tiden.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- For en mand, som selv har været igennem Uniteds ungdomsafdeling, er det en stor ære at få lov at være med til at lede akademiet og holde fast i dets værdier for at skabe fremtidige Unitedspillere, siger Nicky Butt til klubbens hjemmeside.
41-årige Nicky Butt var med i den gode årgang med Ryan Giggs, Paul Scholes og David Beckham, og han spillede 387 kampe mellem 1992 og 2004. En periode, som gav seks titler i Premier League.
Nicky Butt kom retur til Manchester United allerede i 2012, hvor han fik en trænerrolle for klubbens reserver, og han blev assistent for Ryan Giggs, da han tog over for fyrede David Moyes i forårets sidste fire Premier League-kampe i 2014.
- Jeg glæder mig over, at Nicky har sagt ja til at lede vores akademi, siger Manchester Uniteds vicebestyrelsesformand Ed Woodward til klubbens hjemmeside.
- Nicky har denne klubs traditioner og arv i sit blod, og han er det naturlige valg, fortsætter Woodward.
Nicky Butts udnævnelse kommer efter, at et par trænere og direktøren har forladt akademiet i løbet af den seneste tid.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde