Manchester United havde svært ved at udnytte holdets chancer mod Blackburn. Men efter pausen lykkedes det både Dimitar Berbatov og Wayne Rooney at score mod de hårdkæmpende gæster. 2-0-sejren betyder, at United er to point efter Chelsea, der topper Premier League.
Målene var dog også værd at vente på for tilskuerne på Old Trafford. Ti minutter efter pausen tæmmede Berbatov elegant et skudforsøg fra Nani, hvorefter den bulgarske angriber løftede bolden op i luften og drejede rundt om sig selv, inden han tordnede Manchester United på 1-0.
Wayne Rooney sikrede den fortjente sejr mod Blackburn, der var uden danske Lars Jacobsen, da han tre minutter før slutfløjt med et fladt spark øgede til 2-0 efter oplæg fra Patrice Evra.
Chelsea, der topper Premier League med 27 point, vandt tidligere lørdag med 4-0 hos Bolton. Manchester United har 25 point på ligaens andenplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker