United-legende får en flyvende start som manager
Paul Scholes fik en fin start som manager, da Oldham tirsdag besejrede Yeovil 4-1. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Den danske målmand Daniel Iversen var med til at give Paul Scholes en sejr i hans debut som Oldham-manager.
Den tidligere storspiller Paul Scholes kan glæde sig over en optimal indledning på den managerkarriere, han netop har indledt hos Oldham Athletic i den fjerdebedste engelske fodboldrække.
Klubben besejrede Yeovil Town med 4-1 tirsdag aften, blot et døgn efter at den nye manager var blevet præsenteret på en pressekonference.
- Det er en lettelse, og nu kan jeg måske få noget søvn, siger Paul Scholes ifølge nyhedsbureauet AFP.
Oldham rykkede i sidste sæson ned fra League One. Det er det tredjeøverste niveau i det engelske ligasystem.
Klubledelsen satte herefter sin lid til, at en ny manager, Frankie Bunn, kunne sørge for en omgående oprykning. Men Bunn blev fyret, mens Oldham rodede rundt i rækkens nederste halvdel.
Nu er det så op til 44-årige Scholes at sikre en god afslutning på sæsonen. Den tidligere landsholdsspiller tilbragte hele sin aktive karriere i Manchester United, men bor i Oldham og har støttet klubben, siden han var barn.
Med til at sikre den berømte manager en god start i jobbet var den danske U21-landsholdsmålmand Daniel Iversen, der som vanligt vogtede buret for Oldham.
Iversen er på kontrakt i Premier League-klubben Leicester. Men han er i denne sæson udlejet til Oldham, hvor han får masser af kamptræning. Tirsdagens opgør var således Iversens 36. kamp for "The Latics" i denne sæson.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde