United-legende frygter for klubbens fremtid
Manchester United-legenden Paul Scholes er bange for klubbens fremtid, og han frygter, at den ender som Liverpool i 1990'erne, hvor Liverpool ikke blandede sig i topstriden.
Scholes mener, at United har brug for fem topspillere, som kan vende den nuværende sportslige krise.
United sluttede sidste sæson som nummer syv i Premier League og skal derfor ikke spille europæisk det næste år. Den nye sæson begyndte med et 1-2-nederlag i Premier League hjemme på Old Trafford til Swansea.
- Jeg er bange for United. Oprigtig bange for, at klubben kan havne i vildmarken på samme måde som Liverpool i 1990'erne, siger Scholes til avisen The Independent.
- Hvad har klubben brug for? Fem spillere. Fem ordentlige spillere, som kan vende situationen, som ser desperat ud.
- Lad mig sige det, som det er: Jeg er træt af at skulle kritisere klubben, som jeg dedikerede hele mit fodboldliv til. Men United må gøre noget ved nedturen, siger Scholes, der blandt andet var med til at vinde 11 engelske mesterskaber med United.
Op til den nye sæson har den hollandske stjernetræner Louis van Gaal overtaget managerrollen i klubben.
I det igangværende transfervindue er venstre back Luke Shaw, midtbanespiller Ander Herrera og forsvarsspilleren Marcos Rojo blevet hentet til United.
Søndag møder United på udebane Sunderland i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker