De engelske mestre fra Manchester United har skrevet en toårig kontrakt med angriberen Michael Owen, der sidst har spillet for Newcastle.
Spekulationerne om den tidligere landsholdsangriber Michael Owens klubfremtid har været mange, efterhånden som hans kontrakt med nedrykkerne fra Newcastle var på vej til at løbe ud med udgangen af juni.
Mindre klubber som Stoke og Hull har været nævnt som mulige kommende arbejdsgivere, men pludselig kom mestrene fra Manchester United på banen. Og manager Alex Ferguson skulle ikke bruge lang tid på at sikre sig den 29-årige hurtigløber - fredag aften meddelte klubben, at man var blevet enig med Owen om en toårig kontrakt.
- Michael er en verdensklasseangriber, som har bevist, at han kan score mål på højeste niveau, det har der aldrig været nogen tvivl om, citeres Ferguson for i en pressemeddelelse.
Owen giver samme sted udtryk for sin glæde over, at aftalen faldt på plads så hurtigt.
- Jeg var lige begyndt at tale med andre klubber, da Sir Alex ringede mig op ud af det blå onsdag eftermiddag. Han inviterede mig til morgenmad dagen efter og fortalte, at han ville have mig. Jeg sagde ja uden betænkning, siger Owen, der altså kunne skifte transferfrit, fordi aftalen med Newcastle ikke blev forlænget.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker