United må undvære van Persie og Vidic mod Leverkusen
Manchester United fører gruppe A i Champions League med otte point for fire kampe, men klubben er endnu ikke sikret avancement til 1/8-finalerne.
Derfor er det ikke særligt velkomment, at klubben må undvære både den hollandske angriber Robin van Persie og holdets serbiske anfører, Nemanja Vidic, i onsdagens udekamp mod Bayer Leverkusen.
Manchester Uniteds manager, David Moyes, bekræfter, at ingen af de to spillere er med på turen til Tyskland.
- Begge er skadede, siger han til Manchester Uniteds hjemmeside.
Nemanja Vidic har ikke spillet, siden han tidligere i november fik hjernerystelse i en kamp mod Arsenal.
Robin van Persie sad på grund af lyskeproblemer over i weekendens 2-2-kamp ude mod Cardiff, og han er ikke blevet skaden kvit siden da.
Leverkusen er nummer to i gruppen med syv point.
I den anden kamp i gruppe A skal Shakhtar Donetsk fra Ukraine spille hjemme mod spanske Real Sociedad.
Shakhtar har fem point på tredjepladsen, mens Real Sociedad blot er noteret for et point.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde