United-manager bekræfter forhandlinger om Fabregas
Manchester United forhandler med FC Barcelona om at købe den spanske landsholdsspiller Cesc Fabregas.
Det bekræfter Uniteds nye manager, David Moyes, på klubbens hjemmeside.
Moyes, som i øjeblikket er på træningstur i Australien med sit hold, fortalte fredag på et pressemøde i Sydney, at han vil have den tidligere Arsenal-spiller Fabregas.
- Jeg ved forhåbentlig lidt mere om en dags tid eller deromkring, siger David Moyes til Manchester Uniteds hjemmeside.
- Vi satser meget på at sikre os forstærkninger til holdet, og forhåbentlig vil der være nyt inden for den nærmeste fremtid, siger han.
Cesc Fabregas skiftede for to år siden fra Arsenal til FC Barcelona, hvor han fik sin fodboldopdragelse.
Trods mange kampe har opholdet hos de spanske mestre ikke været en kæmpe succes. Cesc Fabregas har ganske vist fået meget spilletid, men han er oftest blevet sorteret fra startopstillingen til de store kampe.
Den 26-årige spanier skiftede for 10 år siden til Arsenal, hvor han med årene blev en bragende succes og endte som anfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde