United-manager: Vores bedste kamp i sæsonen
Hulls manager Steve Bruce hilser på Manchester Uniteds manager Louis van Gaal, lørdag eftermiddag på Old Trafford. Foto: Jon Super/AP/POLFOTO
Jon Super/AP/POLFOTO
Louis van Gaal var tilfreds med måden, som Manchester Uniteds sejr på 3-0 over Hull kom i hus på.
Efter en hakkende sæsonstart er Manchester United så småt ved at finde melodien i Premier League.
Lørdag sejrede holdet for tredje gang i træk, endda i meget overbevisende stil med 3-0 på Old Trafford over Hull. United sad fuldstændigt på opgøret og kunne have vundet større.
- Dette var vores bedste kamp i sæsonen. Det, der glæder mig mest, er måden, vi dominerede kampen på fra første til sidste minut.
- Vi skabte mange chancer, vi gav kun få chancer væk, og vi holdt nullet, siger holdets manager, Louis van Gaal.
Han havde inden kampen overvejet at sætte den formsvage Robin van Persie på bænken, men manageren gav angriberen chancen for at hente ny selvtillid, hvilket skete, da Persie hamrede det sidste mål op i nettaget fra en position uden for feltet.
Eneste streg i regningen var, at Angel Di Maria måtte udgå med en skade efter 14 minutter. Den holder ham i første omgang ude af tirsdagens hjemmekamp mod Stoke.
- Det var ikke bare for at være på den sikre side, at han blev skiftet ud. Han er ude mod Stoke på tirsdag. Men vi må vente at se, hvor slemt det står til. Vi ved mere i morgen, siger Louis van Gaal.
Manchester United ligger på fjerdepladsen i Premier League med 22 point for 13 kampe. Holdet er nu kun to point efter lokalrivalen Manchester City, som dog først søndag spiller topopgør på udebane mod Southampton.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde