United misser europæisk plads i Premier League
Storklubben Manchester United må indstille sig på en sæson uden europæisk deltagelse.
Det står fast efter søndagens sidste spillerunde i Premier League. Her vandt Tottenham hjemme 3-0 over Aston Villa og sluttede dermed på sjettepladsen, som giver adgang til Europa League.
United sluttede selv sæsonen af med 1-1 ude mod Southampton, og i tabellen endte Tottenham på 69 point, mens United blev noteret for skuffende 64 point.
Hvis United, der indledte sæsonen som mesterhold, skulle have snuppet sjettepladsen, havde det krævet en sejr over Southampton og et nederlag til Tottenham.
Sidstnævnte var ikke i nærheden af at ske. Allerede ved pausen var Tottenham foran med 3-0 mod Aston Villa.
Eriksen, der er blevet kåret til årets spiller i Tottenham af klubbens fans, var ikke involveret i nogle i målene.
United uden den danske målmand Anders Lindegaard i truppen var bagud 0-1, inden Juan Mata sørgede for 1-1-udligningen kort inde i anden halvleg.
Nu ventes det ifølge rygterne, at den hollandske landstræner, Lous van Gaal, snart bliver præsenteret som ny United-manager og overtager fra Ryan Giggs. Waliseren Giggs fik sæsonens sidste fire kampe som midlertidig United-manager efter fyringen af David Moyes.
Facit for Uniteds sæson er en kæmpe fiasko. Tottenham, som undervejs fyrede manager Andre Villas-Boas, kan være tilfreds med at slutte på en europæisk plads, selvom ambitionerne var Champions League inden sæsonstarten.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub