United møder spansk overraskelse i Europa League
La Ligas tophold, Real Sociedad, venter for Manchester United i 16.-delsfinalen i Europa League.
Manchester United havde nok håbet på en lidt nemmere modstander i 16.-delsfinalen i Europa League.
Englænderne skal til foråret møde La Ligas øjeblikkelige tophold. Det er normalt ensbetydende med Real Madrid, FC Barcelona eller Atlético Madrid, men i stedet er der noget overraskende tale om Real Sociedad.
Det er en kendsgerning, efter at der mandag blev trukket lod til den første del af Europa Leagues knockoutrunder i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon i Schweiz.
Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham fik også sat navn på, hvem de skal møde. London-klubben skal op imod østrigske Wolfsberg.
Serbiske Røde Stjerne venter for Simon Kjær og AC Milan, mens Kasper Schmeichel og Leicester møder Slavia Prag.
Hoffenheim - med Robert Skov og Jacob Bruun Larsen på holdet - får norsk modstand i form af Molde.
Europa Leagues 16.-delsfinaler bliver spillet i slutningen af februar. Umiddelbart efter vil der blive trukket lod til turneringens ottendedelsfinaler.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker