Manchester United smagte lørdag eftermiddag lidt af sin egen medicin. United har i årevis evnet at slå til i kampenes afslutning, men i udekampen mod Everton gik det lige omvendt.
Da der var spillet 90 minutter på Goodison Park, førte United med 3-1, og hjemmeholdets tilskuere var meget stille. Men på to minutter i tillægstiden lykkedes det først Tim Cahill at reducere, hvorefter Mikel Arteta udlignede til slutresultatet 3-3.
Everton havde muligheden for at løbe med alle tre point, da holdet var i gang med et farligt kontraangreb. Men dommer Phil Jagielka valgte at fløjte af. Det fik Evertons manager, David Moyes, til at spurte ind på banen og fortælle et par sandheder til Jagielka.
Men da Moyes kom ned i omklædningsrummet, var han garanteret alligevel godt tilfreds med kampens afslutning. Det har United-manager Alex Ferguson ikke været, og hans beslutning om at se bort fra Wayne Rooney vil blive kritiseret mere, end hvis kampen var endt med en sikker United-sejr, hvad alt tydede på.
Rooney er i ugens løb blevet beskyldt for utroskab i de britiske medier, og kunne se frem til en ekstra ugæstfri behandling fra Evertons fans. Normalt er behandlingen ugæstfri, fordi han har været lagt for had, siden han forlod klubben til fordel for United som teenager, og de seneste dages historier havde kun gjort situationen for Rooney værre. Derfor valgte Ferguson at lade sin største stjerne blive hjemme i Manchester.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet