Manchester United-spilleren Antonio Valencia har gennemgået en kompliceret operation efter sit forfærdelige uheld i tirsdagens Champions League-kamp mod Rangers.
Han vrikkede om i forbindelse med en tackling, så hans ene ankel både brækkede og røg af led. Efter kampen sagde United-manager Alex Ferguson, at han ikke regnede med, at Valencia kunne spille mere i denne sæson. Den forudsigelse blev hverken udelukket eller bekræftet efter operationen.
- Operationen gik godt. Han har fået indopereret en plade for at stabilisere bruddet, men der er selvfølgelig alvorlige skader på ledbåndene, når en ankel går af led, og han vil være ude i en stor del af sæsonen, siger en talsperson for klubben på Uniteds hjemmeside.
Valencia var dybt chokeret, da han så, at hans ene fod stak i den forkerte retning, men klubben understreger, at kantspilleren fra Ecuador har det godt trods omstændighederne.
- Han er meget positiv og dedikeret til at komme tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde