Manchester United er langt fra sikker på at gå videre fra Champions Leagues gruppe C.
Derfor vil manager Alex Ferguson ikke spare for mange stjerner til onsdagens hjemmekamp mod de ellers upåagtede rumænere fra Otelul Galati.
- I forhold til 1-0-sejren over Everton i weekenden tror jeg ikke, at vi kommer til at lave meget om, måske to eller tre ændringer i startopstillingen. Vi skal vinde den kamp, siger Ferguson ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Vi spiller på hjemmebane, og jeg forventer, at vi vinder den kamp. Gør vi det, kan vi selv afgøre det mod Benfica på hjemmebane igen, siger Ferguson.
Britiske medier forventer, at både Wayne Rooney og Javier Hernández er at finde i Uniteds angreb, mens også den danske målmand Anders Lindegaard er i spil til en startplads på bekostning af David De Gea.
Mens spanieren har stået de fleste kampe i Premier League, så er Lindegaard noteret for to ud af tre kampe i gruppespillet - senest spillede han i 2-0-udesejren over rumænerne for et par uger siden.
Anfører Nemanja Vidic mangler helt sikkert i forsvaret efter sit røde kort mod Otelul Galati i Rumænien. Han erstattes i midterforsvaret formentlig af Rio Ferdinand, som på det seneste ikke har været fast mand fra start.
United står inden kampen noteret for fem point efter tre kampe på andenpladsen i gruppen, som føres an af Benfica med syv point.
Schweiziske FC Basel er lige efter United med fire point, mens Otelul Galati er uden point indtil videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned