Manchester United er tilbage på den placering, hvor holdet helst vil befinde sig. De forsvarende mestre udnyttede således Chelseas første nederlag i sæsonen til at overtage førstepladsen i Premier League. Efter 2-0-sejren over Stoke City har manager Alex Fergusons mandskab scoret et mål mere end konkurrenterne fra London.
Med et kvarter igen headede John O'Shea sejren hjem, da han satte panden på et frispark fra Giggs. Inden da havde Dimitar Berbatov bragt gæsterne foran, da han overlistede Thomas Sørensen i Stokes mål.
Med tre scoringer var Fernando Torres den afgørende faktor, da Liverpool hjemme på Anfield slog Hull City med 6-1. Spanieren bragte hjemmeholdet, der fortsat er uden Daniel Agger, foran efter 12 minutter, da han afsluttede en solotur med at sende bolden forbi gæsternes keeper.
Især Hull Citys Ibrahima Sonko må få mareridt de kommende nætter, da han gang på gang blev snydt af Torres, der også scorede til 2-1 og 3-1, inden anfører Steven Gerrard og to gange Ryan Babel lukkede kampen.
Petr Cech var en af årsagerne til, at det gik galt for Chelsea, der tabte 1-3 til Wigan. Målmanden blev udvist, da tjekken ti minutter efter pausen begik det straffespark, som førte til Wigans anden scoring.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde