Chelsea må lade champagnen forblive på køl i en uges tid endnu. Manchester United vandt nemlig sin kamp søndag aften mod Sunderland med 1-0, og derfor bliver det engelske mesterskab afgjort i sidste spillerunde.
Chelsea er et point foran United og skal dermed bare vinde sin hjemmekamp mod Wigan på søndag for at være sikker på mesterskabet. Manchester United slutter sæsonen af med en hjemmekamp mod Stoke.
Chelsea ville være blevet mester øjeblikkeligt, hvis United havde tabt i Sunderland. Men United havde godt styr på begivenhederne, og Nani sikrede de tre point i første halvleg, da portugiseren med et tørt hug fra kanten af straffesparkfeltet sendte bolden i nettet.
Wayne Rooney, der ellers var dømt færdig for resten af sæsonen med en skade, var med i Uniteds startopstilling, men kom ikke på scoringstavlen.
Rooney deler topscorerværdigheden i Premier League med Chelseas Didier Drogba. De har begge scoret 26 mål og skal således i sidste spillerunde ud over mesterskabet duellere om titlen som den bedste målscorer i engelsk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker