Det engelske mesterhold fra Manchester United sikrede sig søndag sæsonens første titel, da Community Shield-kampen på Wembley mod Manchester City blev vundet med 3-2.
I løbet af anden halvleg kom United tilbage fra 0-2 i kampen mellem sidste sæsons mestre og pokalvindere i England.
Nani scorede det afgørende 3-2-mål i overtiden, og portugiserens 2-2-scoring kandiderer allerede til en af sæsonens bedste mål på grund af det flotte opspil med et hav af perfekte afleveringer, som splittede City-forsvaret op.
United-spillerne virkede generelt skarpere end modstanderne, selvom FA Cup-mestrene fra City gik til pause foran 2-0, og selvom United brugte pausen til at skifte en række profiler ud med mindre kendte navne.
Ud røg Rio Ferdinand, Nemanja Vidic og Michael Carrick og ind kom Phil Jones, Johnny Evans og Tom Cleverley. Alligevel fik United altså vendt kampen. Imponerede.
Joleon Lescott og Edin Dzeko havde bragt City foran med 2-0. Især Dzekos 2-0-mål var interessant med danske øjne, da den nyindkøbte United-målmand David De Gea ikke så god ud ved angriberens langskud.
Spanieren havde som ventet henvist danske Anders Lindegaard til bænken, men De Gea fejlede ved Dzekos mål. De Gea havde bevæget sig for langt ud af sit mål, da City lige pludselig angreb.
Og godt nok var Dzekos skud hårdt, men det var tydeligt at se, at De Gea ikke var kommet ordentlig på plads foran sit mål og dermed ikke kunne nå ned til skuddet.
Der er dog næppe meget tvivl om, at De Gea får lang snor hos Alex Ferguson, så der skal formentlig mange drop til, før Lindegaard overhovedet skal gøre sig forhåbninger om fast spilletid. Det ligner en sæson på bænken for danskeren.
Kampen så ud til at skulle afgøres på straffesparkkonkurrence, men så fik Nani en friløber, som han ikke fejlede på. Chris Smalling reducerede til 1-2.
Premier League begynder den 13. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker