Manchester United var foran med 2-0 på Old Trafford mod FC Basel, men måtte nøjes med 3-3 i Champions League.
Selv om englænderne fik udlignet til slutresultatet kort før slutfløjt, så er skuffelsen stor hos Uniteds dobbelte målskytte, Danny Welbeck.
- Det føles som et nederlag. Det er meget skuffende. Vi skal finde tilbage til vores spil og ellers videre, siger Welbeck til TV2 Sport.
Efter et kvarter bragte den unge angriber United foran med 1-0 og 2-0 efter to lynscoringer, men det kan Welbeck ikke bruge til så meget.
- Det er stort at score to mål i Champions League, men dette er et holdspil, så jeg er skuffet, fortæller angriberen, der afløste en skadet Wayne Rooney.
De schweiziske gæster får dog også lidt rosende ord.
- Det er et godt hold, og de var gode med bolden, mener Welbeck.
FC Basel og Benfica topper gruppe C med fire point, United har to, mens rumænske Otelul Galati indtager sidstepladsen uden point.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde