Uoverensstemmelser får Spanien til at droppe OL-planer
Spanien må droppe planer om vinter-OL, siger Alejandro Blanco. Foto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
Uenigheder mellem regionerne Catalonien og Aragonien får Spanien til at droppe planerne om vinter-OL i 2030.
Spanien kommer ikke til at byde på værtskabet i forbindelse med vinter-OL i 2030, selv om det var planen at bringe Pyrenæerne i spil som vært.
Det skyldes politiske uoverensstemmelser mellem regeringerne i de spanske regioner Catalonien og Aragonien.
Det fortæller præsidenten for Spaniens Olympiske Komité, Alejandro Blanco, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der har været delte holdninger til planerne om værtskabet i de nævnte regioner.
Særligt Cataloniens pro-uafhængighedsregering ønskede ikke at inkludere Aragonien i buddet på grund af politisk strid.
Den catalanske regering havde annonceret, at den ville afholde en folkeafstemning i regionen om planerne, men det lader ikke til at blive aktuelt.
- Uden en aftale mellem Aragonien og Catalonien er kandidaturet til vinter-OL 2030 blokeret, lyder det fra Alejandro Blanco.
Japanske Sapporo regnes som favorit til at blive vært i 2030, men også Vancouver i Canada og Salt Lake City i USA skulle være interesseret i værtsrollen.
Milano og Cortina d'Ampezzo skal være vært for det kommende vinter-OL i 2026.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde