Upåagtet russer giver Sharapova store problemer
Verdens nummer to i kvindetennis, Maria Sharapova, var lige ved at ryge ud til verdens nummer 150 i Australien
Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova var natten til onsdag dansk tid højst overraskende ved at ryge ud af Australian Open allerede efter anden runde af turneringen.
Men finaleseedede Sharapova overlevede i tredje sæt to matchbolde mod verdens nummer 150, Alexandra Panova, der også kommer fra Rusland.
Panova måtte igennem kvalifikationen for overhovedet at få lov at spille ved hovedturneringen i australske Melbourne.
Det tog ellers Sharapova blot 26 minutter at vinde første sæt 6-1. Men derefter begyndte den tidligere Australian Open-vinder at begå alt for mange fejl, og Panova tog andet sæt med cifrene 6-4.
25-årige Panova fortsatte sit gode spil i begyndelsen af det afgørende sæt og kom foran 4-1. Herefter var det dog, som om nerverne begyndte at sætte ind, og Panova havde flere gange svært ved at kaste bolden ordentligt op til sin egen serv.
Sharapova kæmpede sig med gode forhåndsslag tilbage, og ved stillingen 5-4 lod Panova i egen serv to matchbolde gå til spilde, inden verdens nummer to med kraftfuldt spil afgjorde kampen med sætcifrene 7-5.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde