Upopulær Benitez er stolt efter Chelsea-sejr
Chelsea vandt onsdag aften Europa League-finalen mod Benfica med 2-1 på et mål i overtiden, og sejren er ekstra sød for englændernes manager, Rafael Benitez.
Spanieren erstattede i november den fyrede Roberto Di Matteo og har siden dengang været ganske upopulær hos store dele af Chelseas fans - blandt andet på grund af sin fortid i Liverpool.
- Det var en fantastisk indsats i anden halvleg mod et godt hold. Jeg er meget tilfreds med mine spillere og alle, der var involveret. Vi havde ikke benene i første halvleg, så vi måtte lave noget om i pausen.
- Spillerne arbejdede så hårdt, hele sæsonen. Jeg er stolt. Det var ikke nemt. Jeg er virkelig tilfreds, virkelig stolt, siger Benitez ifølge dpa.
Det var spaniernes tredje europæiske titel som træner. Han har tidligere vundet Champions League med Liverpool og Uefa Cuppen - som i dag kaldes Europa League - med Valencia.
Benitez' kontrakt med Chelsea udløber, når sæsonen slutter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned