Uroligheder sætter stopper for EM-kamp i Montenegro
Fyrværkeriskandale afbryder EM-kvalifikationskamp Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
EM-kvalifikationskampen mellem Montenegro og Rusland er blevet indstillet. De to holds spillere slås på banen.
Fredagens runde i EM-kvalifikationsturneringen er blevet ramt af en skandale i Montenegro, hvor Rusland var på besøg.
Kampen har været afbrudt flere gange, og nu har dommeren opgivet at sætte kampen i gang igen.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters var de to holds spillere i slåskamp, da kampen blev stoppet endeligt.
Allerede efter få sekunders spil begyndte dramatikken, da Ruslands målmand Igor Akinfeev blev ramt i hovedet af noget fyrværkeri, så han måtte lade sig udskifte.
Han måtte hjælpes fra banen på en båre. Efterfølgende blev han fragtet til hospitalet. Da var målmanden ved bevidsthed.
Den tyske dommer Deniz Ayteknin beordrede de to hold ind i omklædningsrummet, og kampen var afbrudt i cirka en halv time, inden holdene kom tilbage på banen.
De nåede dog ikke at spille kampen til ende. Dommeren afbrød kampen godt midtvejs i anden halvleg.
Da var stillingen 0-0. Ruslands Roman Shirokov misbrugte et straffespark efter 66 minutter.
Nu venter der uden tvivl et efterspil med hårde straffe fra det europæiske fodboldforbund Uefa.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet