Uruguay begynder titelforsvar med sejr
Uruguay hentede en 1-0-sejr over Jamaica i Copa America, da de forsvarende mestre skød turneringen i gang.
Uruguay kom planmæssigt i gang med Copa America, da Jamaica lørdag blev besejret 1-0 i gruppe B efter Cristian Rodriguez' afgørende scoring.
Første halvleg endte uden scoringer, men efter 52 minutter gjorde Uruguay som forlangt, da et frispark fra Nicolas Lodeiro fra venstre side blev forlænget og landede foran Cristian Rodriguez, der scorede med venstre inderside.
Uruguay var uden karantæneramte Luis Suarez, der spillede en stor rolle, da Uruguay vandt titlen for fire år siden.
Suarez har fortsat karantæne efter episoden under VM-slutrunden sidste sommer, hvor han bed italienske Giorgio Chiellini.
Uruguay holdt føringen kampen ud, men anfører Diego Godín krævede efter sejren bedre spil.
- Det er et godt resultat at begynde turneringen med, men nu skal vi arbejde med de fejl, vi lavede. Det er vigtigt at vinde den første kamp i Copa America, som det er i alle store turneringer.
- Vi må tage det kamp for kamp nu, men vi er nødt til at forbedre os og arbejde hårdt, siger Atlético Madrid-forsvareren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde