Der er akut mangel på favoritter ved Copa America.
Man er nået til semifinalerne ved de sydamerikanske mesterskaber, men højst overraskende er de helt stor forhåndsfavoritter fra Argentina og Brasilien blevet sendt ud allerede i kvartfinalerne.
Derfor skal bookmakere og fans til at finde en ny favorit, og med en fjerdeplads ved VM i Sydafrika sidste år ligner Uruguay et oplagt bud.
Men det er de ikke, siger holdets træner.
- Jeg vil ikke tale om favoritter. Vi har taget fejl hver eneste gang, siger landstræner Oscar Tabárez.
- Alle de fire hold, der er nået til semifinalerne, har en chance for at vinde turneringen, siger han.
Uruguay eliminerede i kvartfinalen værterne fra Argentina efter straffesparkkonkurrence, og holdet møder natten til onsdag dansk tid Peru i den første semifinale ved Copa America. De to hold spillede 1-1 i deres indbyrdes gruppekamp.
I den anden semifinale mødes Paraguay og Venezuela. Den kamp spilles natten til torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde