Uruguayaner er død efter kollaps på fodboldbanen
Juan Izquierdo kollapsede under en kamp i den sydamerikanske Copa Libertadores. Nu er han død. Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Juan Izquierdo, der i sidste uge faldt om på banen i en klubkamp i Uruguay, er død.
Fodboldspilleren Juan Izquierdo fra Uruguay er død, knap en uge efter at han kollapsede på banen i en kamp for klubben Nacional.
Det oplyser klubben i et opslag på det sociale medie X.
- Det er med smerte og chok i vores hjerter, at Nacional må informere om vores elskede spiller Juan Izquierdos død. Vi udtrykker vores dybeste kondolencer over for hans familie, venner, kolleger og nære. Hele Nacional sørger over dette uerstattelige tab, skriver klubben.
Juan Izquierdo blev 27 år.
Forsvarsspilleren faldt om i 84. minut af en kamp i turneringen Copa Libertadores mod brasilianske Sao Paolo med uregelmæssig hjerterytme den 22. august.
Kampen blev spillet i Brasilien, og Izquierdo blev kørt til det nærliggende hospital i Sao Paolo, hvor han siden har modtaget behandling.
Dødsfaldet har fået præsidenten for Sydamerikas Fodboldforbund, Alejandro Dominguez, til at udtrykke sin medfølelse.
- Sydamerikansk fodbold sørger, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned