Uruguayansk angriber bliver Hulls dyreste indkøb
Abel Hernandez koster Hull omkring 90 millioner kroner og skal sætte fart i Premier League-klubbens angreb.
Premier League-klubben Hull City har mandag aften lavet sit dyreste indkøb nogensinde ved at hente angriberen Abel Hernandez i Palermo.
Hernandez, der var med Uruguay til VM i sommer, har underskrevet en treårig kontrakt, og den signatur har ifølge engelske medier kostet Hull i omegnen af 9,5 millioner britiske pund, svarende til 90 millioner danske kroner.
- Abel er en fantastisk signing og understreger, hvor langt klubben er kommet på kort tid, siger Hulls manager Steve Bruce til klubbens hjemmeside.
- Han er et spændende talent, og jeg er sikker på, at vores supportere - ligesom jeg selv - ikke kan vente med at se ham i aktion.
Hernandez nåede fem år i den sicilianske klub. Han lavede i sidste sæson 14 mål, da Palermo sikrede sig oprykning fra Serie B.
Han får i Hull selskab af sin landsmand Gaston Ramirez, som klubben har lejet i Southampton.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker