US Masters i golf må finde en anden dato
Tiger Woods tog sidste år sin femte sejr i US Masters. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
På grund af frygten for coronavirus bliver golfmajoren US Masters ikke afholdt i april.
Majorturneringen US Masters i golf skulle have været afviklet på Augusta National Golf Club 9.-12. april, men det bliver ikke til noget i denne omgang.
Arrangørerne oplyser på turneringens hjemmeside, at det også i dette tilfælde er risikoen for spredning af coronavirus, der har ført til den drastiske beslutning om at udskyde en af sæsonens største turneringer.
- Desværre har de stadig større risici, der er forbundet med den udbredte coronavirus, Covid-19, ført os til en beslutning, som utvivlsomt vil skuffe mange, men som jeg er overbevist om er det rigtige under disse omstændigheder, skriver Augusta National Golf Clubs formand, Fred Riley, på turneringens hjemmeside.
- Vi håber, at denne udsættelse stiller os i den bedste position til sikkert at afvikle Masters Tournament og vores amatørturneringer på et senere tidspunkt, lyder det.
US Masters blev spillet første gang i 1935 og står foran sin 84. udgave. Tiger Woods vandt turneringen i 2019.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker