US Open: Favorit kom i problemer mod wild card-spiller
Foto: Don Emmert /Scanpix
Don Emmert /Scanpix
Finaleseedede Simona Halep klarede sig mandag videre til anden runde ved US Open, men det var tæt på at gå galt i en anspændt affære på center court.
Rumæneren var oppe imod den amerikanske wild card-spiller Danielle Collins, der blev slået 6-7, 6-1 og 6-2.
Collins overraskede verdensranglistens nummer to i første sæt, som den amerikanske college-mester vandt i en tiebreak. Den 20-årige studerende fra University of Virginia udnyttede klogt Haleps mange fejl.
22-årige Simona Halep fik trods den dårlige start hanket op i sig selv i andet og tredje sæt, som rumæneren vandt sikkert.
Halep indrømmer dog, at hun tumler lidt med de store forventninger, der er til hende i New York.
- Jeg har den bedste rangering nogensinde, og det er den bedste tid i mit liv. Jeg må forsøge at nyde det, men det er ikke nemt. Alle fortæller mig, at jeg har en chance for at vinde titlen, siger Halep.
- Det blev lidt nervøst i første sæt. Dette er en stor bane at spille på, siger hun med henvisning til center court.
Simona Halep brød igennem sidste år, hvor rumæneren vandt seks titler på WTA Touren. I år er det blevet til yderligere to titler. Ved French Open nåede hun sin første finale i en grand slam-turnering, men det endte med et nederlag til Maria Sharapova.
Serena Williams er topseedet i New York, mens Caroline Wozniacki er seedet som 10'er.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker