US Open: Federer spiller sig let videre

Det schweiziske tennisikon Roger Federer er blot seedet som syver i US Open.

Offentliggjort Sidst opdateret

32-årige Federer havde tirsdag aften dog ikke problemer med at spille sig videre til anden runde i årets sidste grand slam-turnering.

Den femdobbelte mester i New York sejrede med 6-3, 6-2, 7-5 over sloveneren Grega Zemlja.

Sloveneren er nummer 62 på verdensranglisten, og han kunne kun presse Federer en smule i tredje sæt.

Men til sidst viste Federer, hvorfor han sammenlagt står noteret for 17 grand slam-triumfer, mere end nogen anden. I anden runde møder Federer argentinske Carlos Berlocq.

Danske Caroline Wozniacki spillede sig tidligere på aftenen videre til anden runde hos kvinderne.

/ritzau/