US Open-mesteren nedkæmper Zverev i intens dyst
Daniil Medvedev måtte slide hårdt for sejren mod Alexander Zverev tirsdag ved sæsonfinalen. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Guglielmo Mangiapane/Reuters
Daniil Medvedev havde de bedste nerver i afslutningen, da han vandt sin anden kamp ved sæsonfinalen.
Det blev en uhyggelig tæt kamp, da andenseedede Daniil Medvedev tirsdag slog tredjeseedede Alexander Zverev i gruppespillet ved sæsonfinalen i Torino.
Kampen kunne være gået begge veje, men efter en tæt tiebreak i tredje sæt kunne Medvedev juble over en sejr på 6-3, 6-7, 7-6.
Dermed har han sat solid kurs mod semifinalerne efter sejre i begge sine første kampe. Zverev står noteret for en sejr og et nederlag i gruppen, som afgøres torsdag.
Det var US Open-vinderen Medvedev, som kom bedst fra land i kampen.
Selv om Zverev tre gange i første sæt tilspillede sig en breakbold, fik russeren afværget hver gang. Omvendt skulle Medvedev bare bruge en enkelt chance for at sikre sig det servegennembrud som førte til sætsejren.
I andet sæt fik tyskeren for alvor gang i sin serv. Han hamrede 13 esser afsted, men måtte stadig afværge tre russiske breakbolde undervejs.
Selv kom han ikke frem til nogen, men da sættet skulle afgøres i tiebreak, var Zverev bedst.
Tredje sæt blev meget tæt, og ingen af spillerne formåede for alvor at få færten af breakmuligheder. Kun en enkelt gang måtte Zverev afværge en breakbold.
Igen måtte der tiebreak til, og foran 4-2 styrede Zverev mod endnu en tiebreak - og altså sin anden sejr i turneringen.
Fire russiske point på stribe gav dog Medvedev to matchbolde, som Zverev flot afværgede. Da Medvedev kort efter fik den tredje matchbold ved 7-6, kunne tyskeren ikke holde stand længere.
I tirsdagens sene kamp vandt italieneren Jannick Sinner, der erstattede den skadede landsmand Matteo Berrettini i turneringen, med cifrene 6-2, 6-2 over Hubert Hurkacz fra Polen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned