Juan Martin del Potro holder liv i muligheden for at spille sig videre fra indledende gruppe ved ATP-finalen i London.
Den argentinske vinder af dette års US Open vandt således sin anden kamp under den prestigefyldte sæsonafslutning, hvor verdens otte bedste dyster om hæder og en stor pose penge.
Del Potro besejrede spanske Fernando Verdasco i tre sæt i en jævnbyrdig kamp, der først fandt sin afgørelse i en afsluttende tiebreak. Den 21-årige argentiner, der er nummer fem på verdensranglisten, vandt første sæt 6-4, 26-årige Verdasco vandt andet sæt 6-3, mens del Potro sikrede sig det afsluttende sæt 7-6 efter at have været overlegen i tiebreaken, som han vandt hele 7-1.
Del Potro tabte sin første kamp til skotske Andy Murray og skal i sin sidste gruppekamp møde verdensetteren Roger Federer.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet