US Open-vinder melder fra til Australian Open
Bianca Andreescu har problemer med det ene knæ. Foto: Carlos Osorio/Reuters
Carlos Osorio/Reuters
Bianca Andreescu er ved at komme sig over en knæskade og bliver ikke klar til turneringen i Melbourne.
Årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open, bliver uden den regerende US Open-mester for kvinder.
Bianca Andreescu er ved at komme sig over en knæskade, men når ikke at blive frisk i tide til turneringen i Melbourne, der begynder 20. januar.
- Australian Open kommer desværre for tidligt i min genoptræningsproces, og jeg vil desværre ikke være i stand til spille turneringen i år, skriver Andreescu på Twitter.
- Det var en meget svær beslutning at træffe, for jeg elsker at spille i Melbourne, men jeg er nødt til at respektere genoptræningsplanen for mit knæ og min krop, forklarer hun.
19-årige Bianca Andreescu vandt i begyndelsen af september noget overraskende US Open trods en seedning som nummer 15.
I finalen besejrede hun Serena Williams i to sæt og sikrede sig dermed sin første og hidtil eneste turneringssejr på WTA-niveau. Hun er lige nu nummer seks på kvindernes verdensrangliste.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet