USA besejrer rival og sikrer sig nordamerikansk mesterskab
Miles Robinson og holdkammeraterne sikrede USA den syvende Gold Cup-titel gennem tiderne. Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
USA slog Mexico 1-0 efter forlænget spilletid og sikrede sig det nordamerikanske mesterskab i fodbold.
USA sikrede sig tidligt mandag morgen dansk tid det nord- og mellemamerikanske mesterskab i fodbold efter en 1-0-sejr over Mexico.
Sejren kom i hus efter et hovedstødsmål af forsvarsspilleren Miles Robinson efter 117 minutters spil i finalen, der blev afviklet foran mere end 60.000 tilskuere i Las Vegas.
Det er syvende gang, at USA løber med den kontinentale titel.
Mexico var i store perioder bedst i finalen, men den amerikanske keeper, Matt Turner, stod en stærk finale og holdt flere gange sit mandskab inde i kampen.
Netop som det lignede 0-0 og en straffesparkskonkurrence steg Miles Robinson til vejrs og headede et frisparksindlæg i nettet.
- Det er bare fantastisk, jeg er fyldt med vilde følelser. Jeg vidste, jeg kunne score, hvis jeg kunne vriste mig fri og få et halvt skridts forspring, siger målscoreren ifølge AFP.
USA fik med sejren revanche mod sin store rival, Mexico, der besejrede netop USA i den seneste Gold Cup-finale i 2019.
Amerikanerne haler historisk også lidt ind på Mexico, der har 11 Gold Cup-titler mod USA's syv.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker