USA har 18 coronaramte spillere kort før håndbold-VM
New Capital Stadium er en af de haller i Kairo, der skal bruges til VM i håndbold. Foto: Shokry Hussien/Reuters
Shokry Hussien/Reuters
12 spillere fra USA's håndboldlandshold sendes onsdag afsted til VM. 18 spillere er ramt af corona.
18 spillere fra USA's håndboldlandshold er blevet testet positive for coronavirus kort før VM.
Det siger holdets landstræner, Robert Hedin, som også selv er smittet, til Aftenposten.
- Vi er blevet testet hele vejen igennem og tog lyntest så sent som i mandags. De var negative, men da vi gik ind på siden for tidligere test, var 18 spillere positive. Vi tror, at en af dem, der kom fra USA, har bragt smitten med sig, men vi ved det ikke, siger han.
Det amerikanske landshold forbereder sig på slutrunden i Danmark.
Landstræneren er en af dem, der foreløbig må blive på dansk jord, mens den del af landsholdet, der ikke er ramt, bliver sendt til VM-værtsnationen Egypten.
- Vi sender 12 spillere til Egypten onsdag, men vi har ikke noget forsvar, lyder den nedslående melding fra landstræneren.
- Men vi har en målmand.
USA er i gruppe med Norge, Østrig og Frankrig og spiller sin første turneringskamp torsdag.
Det skabte stor debat, da Det Internationale Håndboldforbund (IHF) i efteråret valgte at give en VM-billet til USA.
Grønland følte sig forbigået, da holdet gennem mange år har klaret sig bedre end USA ved de panamerikanske håndboldmesterskaber.
USA gik i gang med at finde spillere til holdet og to spillere med dansk pas blev udtaget. De unge talenter Nicolai Weber og Jakob Rysgaard Christiansen blev således inkluderet i truppen.
Det er første gang siden 2001, at USA er med ved VM og syvende gang i alt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker