USA sikrede sig finaleplads på 13 min

De amerikanske ishockeystjerner skulle blot bruge en enkelt periode til at sikre sig den ene finaleplads ved vinter-OL.

Med seks scoringer i de første 13 minutter af semifinalekampen mod Finland lagde USA således grunden til 6-1-sejren over finnerne, der aldrig formåede at true de amerikanske modstandere.

Efter to minutter begyndte USA nærmest efter behag at sende pucken ind bag den finske keeper, der gang på gang blev skudt i sænk i de efterfølgende 11 minutter.

Herefter fik Finland sat en stopper for amerikanerne, men først fem minutter før tid lykkedes det Antti Miettinen at få pyntet på resultatet.

Natten til lørdag møder Canada overraskelsen fra Slovakiet i den anden semifinale.

/ritzau/

Med seks scoringer på 13 minutter spillede USA sig til den ene finaleplads ved vinter-OL's ishockeyturnering, da Finland blev besejret med 6-1.

Offentliggjort Sidst opdateret